Daka ReFood er en del af Daka Denmark-gruppen

Miljø og kvalitet er i højsædet hos Daka Denmark-koncernens forretningsområder.

Daka ReFood er en del af Daka Denmark A/S, som indsamler organiske biprodukter fra en lang række industrier og genanvender disse til at producere kvalitetsingredienser til fødevarer, dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugssektoren. Daka Denmark er derfor både en servicevirksomhed med fokus på kvalitet, sikkerhed og ansvarlighed, men også en leverandør af ingredienser med fokus på genanvendelse, bæredygtig udnyttelse af ressourcer, samt fokus på høje internationale standarder for hygiejne og kvalitet.

 

Daka Denmark består af fire hovedområder: Daka SARVAL, Daka SecAnim, Daka ecoMotion og Daka ReFood. Derudover er datterselskabet Konvex AB, der operer i Sverige, også en del af koncernen. Du kan læse mere om Daka Denmark A/S her.

 

Daka er en del af den internationale SARIA koncern, som fremstiller kvalitetsingredienser til fødevarer, foder, landbrug, aquaindustrien og industriel anvendelse. Virksomhedens hovedfokus ligger på fremstilling af højkvalitetsproteiner og -fedt fra animalske biprodukter. Derudover er SARIA aktiv indenfor området vedvarende energi (biodiesel og biogas), og er en stor udbyder af tjenesteydelser til landbrugs- og fødevareindustrien. Daka Denmark repræsenterer således den Nord-Europæiske afdeling af SARIA og viderefører en miljøvenlig og sikker genanvendelse af naturens organiske ressourcer.

 

Daka ReFood A/S har indgået et samarbejde med PNA 83

Hos Daka ReFood A/S har vi indgået et samarbejde med PNA 83 med virkning fra 1. marts 2014, hvor vi overtog aktiviteterne. Visionen for sammenlægningen er, at vi kan blive en større aktør på markedet for indsamling og genanvendelse af organisk affald. Vi vil sammen bevare det store fokus på miljøet samt bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt Danmark.

   

Se Daka Denmarks virksomhedsfilm




Legal Notice | Databeskyttelseserklæring | 
©2008-2019 Daka Denmark A/S, Lundagervej 21, DK-8722 Hedensted, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk