
Afhentning af madaffald
FÅ MERE UD AF DINE RÅVARER OG REDUCÉR MADSPILD
Madaffald er ofte en skjult omkostning i køkkenet. Når madaffaldet sorteres separat, bliver det synligt, hvor meget der faktisk går til spilde. Det giver et godt grundlag for at optimere indkøb, produktion og portionsstørrelser, så du kan reducere madspildet og forbedre økonomien. Samtidig sørger vi for, at det madaffald, der ikke kan undgås, bliver genanvendt til biogas og gødning. Du kan være i gang på under en uge.
Så nemt kommer du i gang
Med Daka ReFood er du i gang på under en uge. Og du skal ikke tænke på noget, efter vi har installeret din løsning til at sortere madaffald.

1
Du sorterer dit madaffald i hverdagen
Vi stiller de nødvendige affaldsbeholdere til rådighed, så du nemt og hurtigt kan sortere dit madaffald alt efter, om det er affald eller brugt fritureolie og stegefedt. Alle vores beholdere har hjul på, så du kan uden problemer flytte rundt på dem og stille dem, hvor du har mest brug for dem. Det sparer dig for tunge løft og giver dig fleksibilitet i hverdagen. Vores system gør det nemt at håndtere madaffald på en sikker måde, samtidig med at det optimerer din arbejdsrutine. Beholderne er designet til at være både funktionelle og pladsbesparende, så du kan opretholde en effektiv og hygiejnisk affaldssortering i dit daglige arbejde.
2
Du får en SMS dagen før, vi kommer
Du behøver ikke hive kalenderen frem for at huske, hvornår vi kommer og henter dit madaffald. En SMS tikker ind hos dig dagen inden, så du kan nå at få al affaldet med. På den måde slipper du for bekymringer og kan sikre, at du får sorteret dit affald korrekt og rettidigt, hvilket gør det nemt at holde orden i hverdagen.
3
Vi tager os af det bøvlede
Du slipper for at tænke på lovkrav fra Miljøministeriet og Fødevarestyrelsen med os som partner. Vi har nemlig tygget os igennem lovgivningen og er klassens duks, når det kommer til håndtering af organiske fraktioner. Med vores ekspertise i affaldshåndtering kan du trygt overlade det praktiske og lovgivningsmæssige ansvar til os, hvilket sparer dig tid og sikrer, at du altid er i overensstemmelse med de gældende regler. Vi holder dig opdateret på de nyeste krav og sikrer en effektiv og lovlig håndtering.
4
Du får en overskuelig faktura én gang om måneden
Vi sender dig kun én faktura om måneden, som er nem at forstå. Det hele til en fast beholderpris – ingen skjulte gebyrer og ingenting med småt. På din månedlige faktura får du også illustreret, hvor meget organisk madaffald du har fået hentet. Så kan du hele tiden følge med i udviklingen af dit madspild og har mulighed for at reducere det. Dette gør det nemt at holde styr på udgifterne, samtidig med at du kan se præcist, hvor meget affald du producerer. Det giver dig mulighed for at identificere tendenser og justere dine vaner for at blive endnu mere effektiv i din affaldshåndtering.
5
Du kan hente en rapport med dit madspild
Når du får øje på omfanget af dit madaffald, er det nemmere at reducere det. Du kan aktivt bruge vores statistikker i dit eget ESG-regnskab, vise det til dine chefer osv. Rapporten giver dig et klart billede af din affaldshåndtering og hjælper dig med at tage informeret beslutninger om, hvordan du kan optimere dit madspild fremadrettet. Det bliver en nyttig ressource i arbejdet med at opnå dine ESG-mål og dokumentere fremskridt.
VI HAR TÆNKT PÅ DET HELE
Få den rigtige løsning til din branche
Vi leverer skræddersyede løsninger til afhentning og genanvendelse af madaffald i erhvervet. Vælg din branche herunder for at komme godt i gang.

Sig goddag til din nye ven i køkkenet – Vi kalder den ReFood Organizer
ReFood Organizer er en smart erstatning til din almindelige skraldespand og sorteringsbøtter, som fylder på arbejdsbordet.
Er du i tvivl om noget?
Vi hjælper gerne! Her er de spørgsmål, vi ofte får.
Hvad sker der, hvis jeg smider noget forkert i madaffald, fx en smørbrik?add
Vi er rigtig glade, når madaffaldet er helt rent. Men fortvivl ej, hvis der smutter en smørbrik, serviet eller plastikgaffel med ned i beholderen. Vi sorterer det nemlig fra i vores forbehandlingsanlæg.
Tager Daka ReFood imod alt affald?add
Vi har gode, landsdækkende samarbejdspartnere, som med glæde håndterer de andre affaldsfraktioner. På denne måde kan I få en samlet aftale på alt affald, samtidig med at I er sikret fordelene ved Daka ReFood.
Hvor meget affald skal man have, for at det kan svare sig?add
Det kan altid svare sig at genanvende madaffaldet. Mange af vores kunder bliver overrasket over, hvor meget madaffald der bliver genereret selv små steder. Madaffald er også uspiste frugter fra frugtordningen, kaffegrums og resterne fra madpakken.
Vi skræddersyr altid ordningen, så den passer til jeres situation, og I bestemmer selv, hvor ofte I vil have ombyttet beholderen.
Jeg har ikke plads til at have spandene ståendeadd
Vi oplever hos flere af vores kunder, at der er udfordringer i affaldsgården. Derfor leverer vi beholdere helt ned til 120 liter. Du kan få besøg af vores konsulenter ganske gratis, hvor I gennemgår jeres konkrete udfordringer og muligheder. Vi har endnu ikke oplevet, at vi ikke har fundet en god løsning i fællesskab.
Hvordan får jeg medarbejderne med på at ændre arbejdsrutiner?add
Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at ændre rutiner. Derfor har vi udviklet nogle gode værktøjer til at gøre det nemt og sjovt at sortere. I køkkenet eller kantinen kan I bruge ReFood Organizeren til at inddele organisk fra uorganisk affald. I kan hænge vores sorteringsvejledninger op, så alle kan se, hvad der skal i beholderen. På vores hjemmeside kan I bruge beregneren til at udregne jeres CO2-reduktion. Beregneren bruges flere steder som en intern målsætning til at mindske madspild og sorterere optimalt. Har I brug for gode fifs, så kontakt jeres konsulent. De er eksperter i en god implementering.
Lugter spandene om sommeren?add
Madaffald lugter mere om sommeren end om vinteren, men vi sørger altid for rene og lugtfri beholdere ved ombytning. Det kan være en løsning at få ombyttet beholdere lidt oftere om sommeren og stille dem i skyggen.